Hvordan var det nu lige jeg spillede fisk?

Hvordan var det nu lige jeg spillede fisk?

Kortspillet fisk er en absolut klassiker og et spil de færreste ikke har spillet da de var børn. Det er et spil, som er underholdende for både børn, ældre og alle herimellem, med andre ord, det er et spil for alle aldre. Reglerne er simple, hvilket gør, at alle kan være med, og spillet kræver ikke andet end et almindeligt sæt spillekort og godt humør. Er du glad for kortspil så tjek Spillebyen.dk ud.

Oplev spillet fra din barndom igen, og saml familien eller vennerne til et hyggeligt og underholdende spil fisk og genlev barndomsminderne. Læs mere her om spillets regler og muligheder.

Fisk hvad for noget? Hvad går kortspillet ud på?

Fisk er et af de mest simple kortspil, du kan finde, hvis du gerne vil spille kortspil med familien. Det handler helt basaltset om at samle på stik. Når alle kort er brugt, er spillet ovre, og den der har samlet flest stik har vundet.

Hvis du vil klare dig godt i fisk, kræver det, at du er god til at bruge din hukomelse og huske hvad der er sket i spillet ledende op til din tur. Det er nemlig en klar fordel for dig, hvis du kan huske, hvad dine modspillere sidder med, og hvad de samler på.

Reglerne til fisk

Regler til fisk er heldigvis ret lette.

Spillet foregår på den simple vis, at hver spiller sidder med syv kort på hånden, og resten af kortene spredes ud i en bunke på midten af bordet, dette kaldes fiskedammen.

Derefter handler det så om at forsøge at samle på stik – f.eks. alle firene. Dette gør du ved, at du spørger efter et kort hos den modstander, du tror sidder med det. Hvis du eksempelvis spørger en modspiller om damer, skal personen give dig alle sine damer. Hvis det lykkes og du får et kort, er det din tur igen.

Hvis personen, du spørger, ikke har, hvad du spørg efter, siger personen ”fisk”. Dette betyder, at du skal trække et nyt kort fra midten af bordet også kaldet fiskedammen.

Turen kan enten gå på runde, eller I kan gøre det, at det er den person, som lige er blevet spurgt, som må spørge som den næste.

Spillet slutter, når alle kortene i ”fiskedammen”, altså på bordet, er blevet trukket. Personen med flest stik har derefter vundet spillet.

Som du kan læse dig til, er det altså et super let og børnevenligt spil som hele familien kan være med til at spille, og så er det ovenikøbet en god måde at introducere dem til gode spilmanere, og den vidunderlige verden som det at spille kortspil er.