Hvorfor vælge et anpartsselskab?

Hvorfor vælge et anpartsselskab?

Der er mange forskellige slags virksomheder derude, der er selvfølgelig enkeltmandsvirksomheden som de fleste kender, så er der I/S som er enkeltmandsvirksomheder med flere ejere, ApS (anpartselskab) som dækker over en virksomheder der kapitalselskaber og sidst har vi A/S som er et aktieselskab.

Der findes en lang række fordele ved at vælge et ApS over andre virksomhedertyper. Det vil denne artikel gå i dybden med. 

Du har begrænset hæftelse 

En af de største fordele ved at eje et ApS er at du har begrænset hæftelse. Den begrænsede hæftelse gør, at hvis der skulle blive rettet krav mod selskabet og det ender med at du må gå konkurs, så kan du kun miste det du må have skudt ind i selskabskapitalen. Det betyder kort sagt at du ikke hæfter personligt, men kun for de indskud, som du selv har foretaget i selskabet. Det skal dog lige siges, at overstående ikke gælder, hvis der er blevet indgået personlig kaution i virksomheden. 

Holdingselskab

Dette er en anden meget stor fordel ved at have et ApS – det kan nemlig ejes af et holding. Hvis du vælger at stifte både et holding og en driftvirksomhed, så kan du bruge det samme indskud til både stiftelsen af dit holding og din drift – som jo ejes af holdinget. Det betyder helt konkret at du kan stifte to anpartsselskaber for det samme indskud – det kaldes også at rulle kapitalen.

Hvis du vælger at gøre som overstående eksempel, så har du nogle yderligere skattefordele du kan indhente. Når du har betalt din sekskabsskat af hvad end du må have haft i overskud, så kan du skattefrit udbetale resten af pengene til dit holdingselskab – uden at skulle betale udbytteskat. Det betyder at du vil kunne bruge de penge på at yderligere etablere andre virksomheder eller købe andele i eksisterende.

Udover de to allerede gode fordele der er nævnt, vil de penge du må have overført til holdinget være beskyttet mod krav der er rettet mod driftselskabet. Du skal og bør dog være opmærksom på at denne overførsel af udbytte kun skal ske hvis holdinget ejer mere end 10% af driften.

Nem udvidelse af ejerkreds

En anden virkelig smart ting ved et ApS, er at du kan meget nemt udvide dit antal ejere. Det kan gøres ved anpartsoverdragelse eller ved kapitalforhøjelse, hvilket giver jer en stor fleksibilitet, hvis du ønsker, at flere ejere skal indtræde i selskabet, eller hvis investorer skal inddrages – hvis det nu gik ekstra godt.